DIY – Væg deco (Billedetungt)

Jeg er jo i gang med at male og gøre ved herhjemme, og da jeg så pludselig havde en helt hvid flade over spisebordet, så måtte jeg jo finde på noget.

Det skulle gerne være billigt og alligevel pænt. Så jeg kom jo på at en gaffel, jo relatere meget godt til pladsen hvor den skulle sidde!

Jeg har gjort det før, lavede mine egne væg “Malerier” uden projector, for jeg ejer ikke en sådan og kender heller ingen der gør.

Der kommer til at være en del billeder, da jeg vil gennemgå hvad jeg gør, når jeg skal overføre motiver til væggen.

Jeg finder først motivet det skal være, så laver jeg et nyt dokument i Photoshop (Andet billede redigeringsprogram kan også bruges) Dokumentet jeg laver er angivet i cm. hvor jeg angiver størrelsen på det jeg nu vil male. I dette tilfælde mener jeg at jeg skrev 130 cm x 40cm. Så opretter jeg et dokument der er på størrelse med en A4 og laver i dette tilfælde 4 dokumenter af A4 størrelse som jeg til sidst printer ud og sætter sammen.

2

Her er mine sat sammen til en gaffel.

Så tager jeg en rulle madpakkepapir og lægger over, her optegner jeg så langs kanterne på gaflen og gør det med en forholdsvis blød blyant. Når dette er gjort, hænger jeg det op på væggen med blyantstregen mod væggen.

Vaeg2Dernæst tegner jeg oven på stregen igen, denne gang er det ligegyldigt hvilken type blyant du bruger.

Vaeg3
Så er det tid til at fjerne papiret og begynde maleriet.

Vaeg4
Jeg bruger sort til gaflen og en forholdsvis lille pensel. Der skal ikke bruges ret meget maling, så har du en lille rest, så brug den eller i f.eks. bauhaus, kan man købe små farveprøver til 35 kroner mener jeg det er. Denne væg jeg har malet på er nymalet, så jeg kan sagtens senere rette med en hvid, hvis jeg ikke er helt snorelige med penslen.

Vaeg5
Vaeg6Det begynder at ligne noget og resultatet er også blevet helt okay. Jeg valgte så at skrive et madcitat og har gjort helt på samme måde som gaflen. Dog skal man huske at man skal overføre 2 gange papir imellem, da det ellers så bliver spejlvendt på væggen ;)

Jeg satte en streg langs et vatterpas, sådan at jeg kunne sætte bogstaverne lige :)

Men her er resultatet og det hele tog mig 2 1/2 time ca.

Vaeg7 Vaeg8
Jeg er selv ret godt tilfreds og jeg synes det endte med at se fint ud, over vores spisebord. :)

Spørg endelig hvis du vil vide mere eller beskrivelsen er for snørklet skrevet ;)

Rigtig god weekend!

De første spæde skridt ….

Try-walking-in-my-shoes-Blog-Benetton

Jeg har nu længe gået og overvejet en blog, dette af flere årsager!

Jeg lider af enormt sensitiv hud i ansigtet i sær – Dette inkluderet min hals. Jeg har købt mig fattig i div. produkter og lade mig fortælle at jeg ikke er den eneste, og derfor vil denne blog være ren public service, til når jeg finder produkter der fungere for mig. Til tider vil jeg komme med dybdegående indlæg med fakta omkring de produkter som virker, og også hvorfor andre ikke virker, og på denne måde komme tættere på, hvilke ingredienser der er no-go – finde den røde tråd!

5:2 diæten har fundet plads her på matriklen og jeg havde min første fastedag i mandags, jeg ønsker at tabe lidt kg. men ikke mindst gør jeg det for de sundhedsmæssige gevinster og et lille håb om at få lidt kontrol over min hud. Kender du ikke 5:2 kuren, så vil der komme et indlæg i morgen torsdag, hvor jeg igen har fastedag (FD).

Dernæst laver jeg ofte DIY (Do it yourself) projekter herhjemme, pt. er jeg igang med mit køkken alrum, og snart skal jeg i gang med Low Budget køkkenrenovering og hvis mine udregninger holder stik, så vil det koste mig ca. 1100 kr. men det vil kun tiden vise!

Sidste årsag vil være at jeg ofte finder fashion inspiration eller får gjort mig et kup med et stykke tøj.

Bloggen vil være under opbygning den næste tid, så ting vil blive flyttet rundt og skiftet ud! :)

Ha’ en fantastisk dag!
Twinkle Twinkle little star – Wonder what you are!